Jørn Henrik Olsens foredrag
omhandler kunst, åndelig-eksistentielle spørgsmål, kultur- og religionsmøder, kirke og mission.

Læs evt. et generelt CV
eller et forsknings CV.

gratia_2cut


Mulighederne i et spejl

Hvordan hænger et liv egentlig sammen? Hvordan bryder vi ud til en virkelighed udenfor os selv? Hvordan dannes et selv, herunder specielt under presset af de ubegrænsede muligheder i en såkaldt grænseløs kultur? Den personlige udvikling og identitetsdannelse er i dag udsat for et bombardement på forskellige sociale arenaer som f.eks. på arbejdspladsen, i skolen, på uddannelsesinstitutioner, i familien og på den politiske arena.Foredragene fokuserer på tidens selvrealisering og selvudvikling, som vil blive diskuteret kritisk med afsæt i centrale skrifter af Søren Kierkegaard (Begrebet Angest, Sygdommen til Døden og Enten-Eller) – og med udblik til den tværfaglige forskning (primært den kulturanalytiske, pædagogiske, psykologiske, filosofiske og teologiske) om det moderne selv og i rammen af nutidens grænseløse kultur. Mellem 1-3 foredrag, afhængigt af tid og sted.